Hmm..

Verden er et forvirrende sted, det ene øjeblik er alting er perfekt man kan næsten ikke blive gladere og det næste er alt gået i stykker folk som du troede ville være dine venner og være der for dig for altid er der ikke mere, der er ingen kontakt man kan få tilbage på det plan det var på et tidspunkt, jeg ville ønske alt var godt, som det plejede, men som alle siger var det måske bare ikk meningen at vi skulle holde kontakten, og forblive gode venner, selvom det nu er noget lort, i havde en meget stor plads i mit hjerte, og jeg er ked af at den plads er blevet meget lille, og en smule ubetydelig, men jeg ved også at der skal være plads til nye mennesker, mennesker som forhåbebentlig vil få en stor plads og vil være i mit liv lang lang tid. Jeg føler tit at der bliver stjålet personer fra mig, betydningsfulde personer og hvis jeg troede på gud ville jeg hade ham/hende for det. & hvis jeg fortjener at de personer bliver stjålet fra mig forstår jeg det ikke, for hvad kunne jeg have gjort for at fortjene det, jeg har tænkt over det mange gange, og er kommet frem til at det ikke er noget jeg kunne havde gjort for at fortjene det. Det er noget alle gennemgår, ihvertfald alle dem jeg kender, nogle venner har man gennem hele livet og andre er der i korte perioder.

Det er åbentbart ikke meningen at jeg skal have det let ..